6/10 Bagus
27 Okt 2025
Jeg har tidligere boet på Comwell Portside af to omgange med min virksomhed, hvor vi både har haft fornøjelsen af Junior Suiten og Suiten. Servicen har altid været upåklagelig, og vi har været rigtig glade for vores ophold - hvilket også er grunden til, at vi valgte at komme tilbage for tredje gang.
Denne gang blev oplevelsen desværre lidt anderledes.
Ved indtjekning fik vi oplyst, at en sen udtjekning til kl. 13 ville koste 100 kr. (normalt 200 kr.), og at vi blot kunne give besked efter morgenmaden, hvis vi ønskede det. Det virkede som en fin løsning, især da vi først skulle flyve fra Kastrup kl. 18.
Da jeg så næste dag gik ned i receptionen for at ønske at benytte mig af den sene udtjekning, fik jeg at vide, at det absolut ikke var en mulighed, og at sådan en aftale “ikke måtte laves”. Jeg prøvede at forklare, at det var medarbejderen, der havde tilbudt det aftenen før, men hverken receptionisten eller manageren virkede villige til at tage ansvar for fejlen. Det blev i stedet lagt over på mig som gæst.
Efter en længere samtale endte jeg dog med at få det til den aftalte pris, men det krævede unødvendig diskussion og energi - og det burde slet ikke være nødvendigt. Det handler ikke om de 100 kroner, men om princippet forventningen af et bedre serviceniveau.
Når man har været trofast gæst, og tidligere haft rigtig gode oplevelser, er det ærgerligt at mærke, at kundeplejen halter denne gang.
Theis
Theis, perjalanan bisnis 1 malam
Ulasan tamu Hotels.com yang terverifikasi













