Vores forventninger var store, og det danner grund for anmeldelsen her. I vores juniorsuite var temperatur ved ankomst 18 grader, med højt til loftet og susende aircondition tog det os noget tid at få temperaturen op. Musik kunne vi ikke høre, da højttaler ikke kunne forbindes med nogle af vores mobiler. Inden middag ude ville vi have en enkelt øl i baren, efter 10 min ventetid gav vi op, 2 bartjenere var fuldt besat med at lave cocktails, og havde end ikke set hen på os. Efter middagen skyndte vi os retur til hotel, så vi kunne nå spaområdet. Med loftsvindue åbent var kuldefald mærkbart, og vandet max 26 grader. Alt for koldt til hygge og wellness. Omkring os stod halvtomme glas ved både møbler, gulv og sauna. Ingen oprydning eller personale at se. Til sidst fik vi varmen ved at gå op på det lille repos, hvor vi ligeledes begyndte med at rydde en liggeseng for brugte glas. Den efterfølgende morgen ville vi i fitness kl. 8, jf. receptionen var der "vist nok åbent", det var der ikke, det lykkedes os dog heldigvis at få øjenkontakt med en bruger af centeret, så vi kunne blive lukket ind. Den efterfølgende morgenmad var fin, om end oprydning igen lod vente på sig. Vi endte i et af de udendørs drivhuse med en kop kaffe, i den time vi sad der, var bordet ved siden af os fyldt med service. Og jo, det er selvfølgelig "bare detaljer" men for en kæde som Guldsmeden forventes den højeste standard. Håber det er begynder vanskeligheder, der hurtigt rettes op på.