10/10 Sempurna
30 Nov 2025
Skønt sted - særdeles rent - en god rengøringsdame (læg et par euro hver gang) som man kunne tilkalde med det næsten lidt for avancerede elektroniske system! (Efter en uge havde vi stadig ikke forstået hvordan lyset blev indstillet på værelset).
Dejligt med køleskab og lækkert gratis vand og kaffe. Vi spiste ikke selv morgenmad, men den så god ud. Vi anbefaler 7. sal om vinteren - sol og flot udsigt til Akropolis. På 6. sal har man skygge om sommeren, men kan nok ikke se Akropolis for bygningen overfor.
Kvarteret var ideelt for os. En lokal ven fortalte at det var udlagt som nyt turistområde i starten af nullerne, så der var stor byggeaktivitet - men så ramte finanskrisen og det forklarer de mange halvtbyggede huse. Vi nød at bo lidt væk fra turistmylderet, men stadig tæt på Akropolis og med metro direkte til lufthavnen fra Kerameikos stationen.
De gode spisesteder ligger på den anden side af vejen i det egentlige Kerameikos. Gågaderne omkring Salaminos-gyden var fulde af små lækre lokale spisesteder (fx Cachou) uden turistgejl. Krydsede man jernbanesporene var der også en skøn lille spise-gyde (Pellis) med endnu færre turister.
For danskere: Kerameikos er lidt som Vesterbro - gåud-sted, centralt/tæt på seværdigheder, lidt råt. Godt til madglade førstegangs besøg i Athen. Exarchia er "Nørrebro" (uden arabere) = større, anarkistisk, intellektuelt og også masser af god mad. Advarsel: Både hovedretter og vin er altid til mindst 2 personer! (Derfor er mezze nok så populære!)

Ellen
Ellen, perjalanan 7 malam
Ulasan tamu Hotels.com yang terverifikasi
























